Ja, efterisolering kan ofte betale sig, særligt i ældre boliger med lidt eller mangelfuld isolering. Hvor god investeringen er, afhænger dog af huset, den eksisterende isolering, opvarmningsformen og hvor omfattende arbejdet er.
Der er typisk størst potentiale, når en konstruktion har meget lidt isolering i forvejen. Har huset allerede et højt isoleringsniveau, bliver den ekstra besparelse mindre.
Det er derfor en god idé at undersøge boligens nuværende isolering, før man beslutter, hvor der skal efterisoleres.
Hvad afgør om efterisolering kan betale sig?
Der findes ikke én tilbagebetalingstid, der gælder for alle boliger. To huse med samme størrelse kan have meget forskellige muligheder for at reducere varmeforbruget.
Det afhænger blandt andet af:
- Husets alder og konstruktion
- Hvor meget isolering der allerede er
- Isoleringens tilstand
- Boligens størrelse
- Opvarmningsform og energipris
- Hvor let konstruktionen er at komme til
- Prisen på selve arbejdet
Et ældre hus med et tyndt lag loftisolering og en dårligt isoleret hulmur har eksempelvis et andet potentiale end et nyere hus, der allerede er godt isoleret.
Hvor kan det bedst betale sig at efterisolere?
De mest interessante områder er ofte de konstruktioner, hvor der mangler meget isolering, og hvor arbejdet samtidig er forholdsvis enkelt at udføre.
Loftisolering
Loftet er ofte et af de første steder, der er værd at undersøge. Det skyldes både varmetabet gennem loftet og det forhold, at mange lofter er forholdsvis lette at komme til.
Har et ældre hus eksempelvis kun 100-150 mm isolering på loftet, kan yderligere loftisolering være relevant.
Der er dog forskel på et åbent og let tilgængeligt loft og eksempelvis skråvægge, skunkrum eller mere komplicerede tagkonstruktioner.
Hulmursisolering
Har huset en tom eller utilstrækkeligt isoleret hulmur, kan hulmursisolering være en forholdsvis enkel måde at forbedre ydervæggens isolering på.
Isoleringsmaterialet blæses ind i hulrummet gennem mindre huller i fugerne. Det betyder, at arbejdet normalt kan udføres uden en større renovering af husets indvendige eller udvendige vægge.
Er hulmuren allerede godt isoleret, vil potentialet naturligvis være mindre.
Ydervægge
Massive ydervægge uden hulmur kan også efterisoleres, men arbejdet er typisk mere omfattende.
Her kan løsningen være indvendig eller udvendig efterisolering. Udvendig isolering kan eksempelvis være interessant, hvis facaden alligevel skal renoveres.
Du kan læse mere om mulighederne i vores guide til indvendig vs. udvendig efterisolering.
Mest isolering giver ikke nødvendigvis den bedste investering
De første ekstra centimeter isolering har typisk større betydning end de sidste.
Hvis en konstruktion næsten ikke er isoleret, kan det gøre en stor forskel at tilføje et ordentligt isoleringslag. Hvis konstruktionen allerede er godt isoleret, bliver gevinsten ved yderligere isolering gradvist mindre.
Det betyder eksempelvis, at en fordobling af isoleringstykkelsen ikke automatisk giver en halvering af varmetabet.
Målet bør derfor ikke nødvendigvis være at få mest mulig isolering ind i huset, men at finde et passende niveau til den konkrete konstruktion.
Varmekilden har betydning for besparelsen
Efterisolering reducerer behovet for energi til opvarmning. Hvor stor den økonomiske besparelse bliver, afhænger derfor også af, hvad boligen opvarmes med.
Hvis varmeudgiften er høj, har hver sparet kWh større økonomisk værdi. Ved en billigere opvarmningsform kan den samme energibesparelse give en mindre besparelse i kroner.
Energipriser ændrer sig samtidig over tid. En præcis beregning af tilbagebetalingstiden bør derfor tage udgangspunkt i boligens aktuelle energiforbrug og varmepris frem for generelle eksempler.
Efterisolering kan være ekstra relevant ved renovering
Tidspunktet har stor betydning for økonomien.
Hvis taget alligevel skal renoveres, kan det være oplagt at efterisolere tagkonstruktionen samtidig. Det samme gælder, hvis facaden skal udskiftes, eller gulvet skal bygges om.
En del af arbejdet skal i disse situationer allerede udføres. Merprisen for isoleringen kan derfor være lavere end ved et selvstændigt isoleringsprojekt.
Det gælder blandt andet ved efterisolering af fladt tag, hvor tagrenovering og isolering i nogle tilfælde med fordel kan planlægges samlet.
Hvordan beregner man om efterisolering kan betale sig?
En enkel måde at vurdere økonomien på er at sammenligne investeringen med den forventede årlige besparelse.
Hvis en efterisolering eksempelvis koster 40.000 kr. og forventes at reducere varmeudgifterne med 4.000 kr. om året, er den simple tilbagebetalingstid:
40.000 kr. / 4.000 kr. = 10 år
Beregningen er kun et forenklet eksempel. Den tager blandt andet ikke højde for ændringer i energipriser, finansiering eller andre udgifter.
Til gengæld giver den et hurtigt billede af forholdet mellem investering og forventet besparelse.
Komfort kan også have værdi
Økonomien er ikke den eneste grund til at efterisolere.
Bedre isolering kan give højere indvendige overfladetemperaturer på vægge og lofter og reducere oplevelsen af kolde flader. Temperaturen i boligen kan også blive mere stabil.
Det kan derfor være relevant at efterisolere, selv om tilbagebetalingstiden ikke er meget kort. For nogle boligejere handler projektet lige så meget om komfort som om varmeregningen.
Efterisolering bør dog udføres korrekt. Mere isolering løser ikke eksisterende fugtproblemer, og en forkert opbygning kan i værste fald skabe nye problemer.
Kan man spare penge ved selv at efterisolere?
Nogle former for isoleringsarbejde kan umiddelbart se enkle ud, men der er flere ting, der skal være styr på.
Det gælder især dampspærre, ventilation, kuldebroer og fugt. Hvis isoleringen lægges forkert, kan den forventede energibesparelse blive mindre, og i værste fald kan konstruktionen tage skade.
Derfor bør man ikke kun sammenligne prisen på isoleringsmaterialet med prisen på professionelt arbejde. Korrekt udførelse er afgørende for, at efterisoleringen fungerer efter hensigten.
Hvornår kan efterisolering typisk bedst betale sig?
Efterisolering er særligt interessant, når huset har lidt eller ingen eksisterende isolering, eller når arbejdet kan kombineres med en anden renovering.
Et godt sted at starte er derfor at undersøge de konstruktioner, hvor potentialet er størst. Det kan eksempelvis være loftet eller en tom hulmur.
Hos Total Husservice kan vi undersøge den eksisterende isolering og vurdere mulighederne for efterisolering. På den måde kan indsatsen målrettes de områder, hvor det giver bedst mening i den konkrete bolig.
Ofte stillede spørgsmål
Kan efterisolering betale sig?
Ja, det kan ofte betale sig, især i ældre boliger med lidt eller mangelfuld isolering. Økonomien afhænger dog af den eksisterende isolering, energiprisen og prisen på arbejdet.
Hvor kan det bedst betale sig at efterisolere?
Loft og tomme eller dårligt isolerede hulmure er ofte relevante steder at undersøge først, fordi arbejdet kan være forholdsvis enkelt sammenlignet med større ændringer af gulve og ydervægge.
Hvor hurtigt er efterisolering tjent hjem?
Det varierer fra projekt til projekt. Tilbagebetalingstiden kan beregnes ved at dividere den samlede investering med den forventede årlige besparelse på opvarmning.
Kan det betale sig at efterisolere et gammelt hus?
Der kan være et stort potentiale i ældre huse, hvis de har lidt eller mangelfuld isolering. Husets konstruktion og eksisterende isoleringsniveau bør dog undersøges først.
Kan man efterisolere for meget?
Mere isolering giver ikke en proportional besparelse. Jo bedre konstruktionen allerede er isoleret, desto mindre bliver den ekstra gevinst typisk ved at tilføje endnu mere.
Er det billigere at efterisolere under en renovering?
Det kan det være. Hvis tag, facade eller andre konstruktioner allerede skal åbnes eller udskiftes, kan efterisoleringen ofte udføres som en del af det øvrige arbejde.