Du hører hvert eneste skridt fra børneværelset ovenpå. Eller også er gulvet i stuen koldt, fordi garagen ligger lige nedenunder. I begge tilfælde er det etageadskillelsen, der er problemet.
Men løsningen er ikke den samme. Isolering af etageadskillelse mod lyd kræver noget helt andet end isolering mod kulde. Vælger du den forkerte løsning, bruger du penge uden at få det, du ønskede.
Derfor starter guiden med det vigtigste spørgsmål: Hvad vil du opnå? Bagefter gennemgår vi, hvad bygningsreglementet kræver, hvordan indblæsning foregår, og hvad du skal passe på, når der er et koldt rum under gulvet.
Du får også svar på, om du skal bruge dampspærre, og om du må fjerne det gamle lerindskud i et ældre hus. Så ved du, hvad du skal spørge om, før du får en håndværker ud.
Hvad er en etageadskillelse?
En etageadskillelse er konstruktionen mellem to etager. Den består af gulvet ovenpå, loftet nedenunder og hulrummet imellem. I de fleste danske huse er det et bjælkelag af træ. I nyere huse og i etageejendomme er det ofte et betondæk.
I et bjælkelag ligger bjælkerne med jævne mellemrum. Ovenpå sidder gulvbrædderne, og nedenunder sidder loftet. Mellem bjælkerne er der et hulrum, og det er her, isoleringen typisk skal ind.
I ældre murstenshuse ligger der ofte indskud i hulrummet. Ifølge Lex var det et lag af ler og sand på typisk 6-8 cm, og det blev brugt frem til omkring 1950’erne. Indskuddet hviler på brædder, der sidder mellem bjælkerne.
Et betondæk er tungt i sig selv og har ikke et hulrum, du kan fylde ud. Resten af guiden handler derfor mest om bjælkelag af træ.
Skal du isolere for lyd eller for varme?
Ligger der et opvarmet rum på begge sider af etageadskillelsen, isolerer du for lyd. Ligger der et koldt rum på den ene side, fx en uopvarmet kælder, en garage eller et portrum, isolerer du for varme. Så skal du også tænke på fugt og dampspærre.
Forskellen har stor betydning for valget af løsning. Lyd dæmpes bedst af tyngde og af lag, der ikke rører hinanden. Varme holdes inde af et tykt lag isolering uden huller og sprækker.
Fugt er kun et problem, når der er stor forskel på temperaturen. Bolius skriver, at dampspærre kun skal bruges i husets klimaskærm, eller hvor konstruktionen vender mod et rum, der ikke er opvarmet. Mellem to opvarmede etager skal du altså ikke bruge dampspærre.
Bor du i et 1½-plans hus, er det måske loftet over førstesalen, der giver kulde. Så er det i virkeligheden isolering af loftet, du har brug for, og ikke isolering af etageadskillelsen.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet til etageadskillelser?
Bygningsreglementet (BR18) stiller energikrav, når etageadskillelsen vender mod et rum, der er 5 °C koldere eller mere. Så skal U-værdien være 0,40 W/m²K eller lavere. Lydkravene gælder kun mellem to boliger. Inde i et fritliggende enfamiliehus er der ingen lydkrav.
U-værdien viser, hvor meget varme der slipper gennem en bygningsdel. Jo lavere tal, jo bedre isolerer den. Kravet på 0,40 W/m²K står i BR18’s energikrav for nybyggeri (§ 257). Det samme tal gælder, når du ombygger eller udskifter en bygningsdel (§ 279).
Ligger etageadskillelsen over det fri, fx over et åbent portrum, er kravet strengere. Ved ombygning skal U-værdien her ned på 0,10 W/m²K. Det fremgår af tabellerne i BR18’s bilag 2.
Lydkravene står i BR18 kapitel 17, mens tallene står i vejledningen om lyd i boliger:
- Luftlyd (fx stemmer og musik) skal dæmpes med mindst 55 dB mellem to boliger.
- Trinlyd (fx skridt) må højst være 53 dB i stuer og køkkener, når lyden kommer fra en anden bolig.
DI Gulvbranchen oplyser de samme værdier. Vejledningen siger også, at lydkravene ikke gælder for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse. I dit eget hus bestemmer du altså selv, hvor meget lyden skal dæmpes.
Sådan isolerer du etageadskillelsen mod lyd
Det vigtigste at vide er, at isolering alene ikke stopper ret meget lyd. Lyd dæmpes først og fremmest af vægt og tæthed. En ekspert hos Bolius advarer derfor mod at regne med, at indblæst papiruld i sig selv giver ro.
Isoleringen gør mest gavn sammen med andre tiltag. Her er de tre mest brugte løsninger:
- Nedhængt loft. Et nyt loft hænges op under det gamle i elastiske ophæng. Bolius anbefaler, at mindst 3/4 af hulrummet fyldes med isolering, der ikke bliver presset sammen.
- Svømmende gulv. Et nyt gulv lægges oven på 2 cm tykke, trykfaste mineraluldsplader. Gulvet rører ikke bjælkerne direkte, så skridt bliver dæmpet.
- Ekstra vægt. Gipsplader på loftet giver mere tyngde. Bolius-eksperten foreslår gips sammen med ca. 50 mm isolering.
Er det skridt, der generer dig mest, er et svømmende gulv som tommelfingerregel det bedste sted at starte. Det stopper lyden, før den når ind i bjælkerne.
Har dit hus lerindskud, er det en fordel for lyden. Leret er tungt og dæmper derfor lyd. Ifølge Bolius-eksperten kan det gamle indskud godt blive liggende, så længe der stadig er et luftlag i hulrummet. Fjerner du det, kan etageadskillelsen faktisk blive mere lydt.
Hvordan foregår indblæsning i etageadskillelsen?
Ved indblæsning borer isolatøren huller i gulvet eller loftet. Gennem hullerne blæses løs isolering ind i hulrummene mellem bjælkerne, indtil de er fyldt helt op. Bagefter lukkes hullerne igen. Du slipper altså for at rive gulv eller loft ned.
Indblæsning bruges mest, når du vil holde på varmen mod et koldt rum. Mod lyd giver det mindre, som nævnt ovenfor, men det kan være en del af løsningen.
De mest brugte materialer er indblæsning af granulat af mineraluld og papiruld. Ifølge Bolius kan papiruld blæses ind i hulrum i etageadskillelser. Det er tilsat stoffer, der gør det mindre brændbart og beskytter mod svamp.
Løs isolering sætter sig med tiden, typisk 10-15 %, skriver Bolius. I et lukket hulrum som en etageadskillelse klares det ved at blæse isoleringen ind med tryk, så den bliver presset lidt sammen. På den måde opstår der ikke luftlommer øverst i hulrummet.
Hvert felt mellem to bjælker er et hulrum for sig. Isolatøren skal derfor have adgang til hvert enkelt felt, og der bores ofte mindst ét hul pr. felt.
I fredede bygninger må der gerne blæses granulat ind i etageadskillelsen, så længe det ikke skader husets værdier, herunder indskuddet. Det står i Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for efterisolering. Det er et godt princip i alle ældre huse.
Etageadskillelse mod kold kælder, garage eller portrum
Når der er et koldt rum under gulvet, er fugt den største risiko. Varm og fugtig luft fra stuen trænger ned i konstruktionen. Når den rammer den kolde side, kan den blive til vand, og det giver risiko for råd og skimmelsvamp, skriver Bolius om efterisolering og fugt.
Derfor gælder tre regler for dampspærren:
- Den skal sidde på den varme side, altså oppe mod det opvarmede rum. Den må højst sidde 1/3 inde i isoleringen, regnet fra den varme side.
- Brug aldrig to dampspærrer i samme konstruktion. Så kan fugten blive fanget imellem dem.
- Den skal være helt tæt. Bolius sammenligner den med en stor ballon, der ikke må have huller.
Isoleringen skal også sidde rigtigt. Isoleres der nedefra, skal isoleringen presses let op mod den eksisterende konstruktion, fx med krydsende galvaniseret tråd. Hænger den løst, kan kold luft trække ind bag den. Det skriver kvalitetsguiden fra Aalborg Universitet.
Isolerer du nedefra, kan det være svært at få dampspærren på den varme side. Det er en af grundene til, at opgaven bør planlægges af en fagperson, før arbejdet går i gang.
Ligger huset over en krybekælder, er det en anden sag. Her kan isolering ændre fugtforholdene og give problemer. Læs mere om gulv over en krybekælder.
Sådan kommer du i gang
Isolering af etageadskillelse starter med ét spørgsmål: Er det lyd eller varme, du vil gøre noget ved? Mellem to opvarmede etager skal du satse på tyngde og adskilte lag, ikke kun på isolering. Mod et koldt rum gælder BR18’s krav om 0,40 W/m²K, og her skal dampspærren sidde rigtigt.
Uanset hvad bør du lade et gammelt lerindskud blive liggende. Det gavner lyden og passer på husets konstruktion.
Er det i virkeligheden kulde fra loftet, du kæmper med, så læs om isolering af loftet. Vil du vide mere om materialerne til indblæsning, kan du læse om granulat og papiruld.
Ofte stillede spørgsmål
Skal der dampspærre i en etageadskillelse?
Kun hvis etageadskillelsen vender mod et rum, der ikke er opvarmet, fx en kold kælder eller en garage. Mellem to opvarmede etager skal du ikke bruge dampspærre. Når der skal bruges en, sidder den på den varme side af isoleringen.
Kan du isolere en etageadskillelse med papiruld?
Ja. Papiruld kan blæses ind i hulrummene mellem bjælkerne og isolerer godt mod varme. Mod lyd giver papiruld alene dog kun en begrænset effekt, fordi lyd især dæmpes af vægt.
Hvor tykt skal der isoleres i en etageadskillelse?
Der er ikke et fast antal millimeter. Som regel er det højden på bjælkerne, der bestemmer, hvor meget isolering der er plads til. Mod et koldt rum skal konstruktionen nå en U-værdi på 0,40 W/m²K, og det kan en isolatør regne ud for netop dit hus.
Må jeg fjerne lerindskuddet i en gammel etageadskillelse?
I fredede bygninger skal lerindskuddet bevares. I almindelige huse er der ingen regel imod det, men det er sjældent en god idé. Leret er tungt og dæmper lyd, så etageadskillelsen bliver typisk mere lydt uden.
Kan jeg selv isolere etageadskillelsen?
Et svømmende gulv eller et nedhængt loft kan en erfaren gør-det-selv-person godt gå i gang med. Indblæsning af løs isolering kræver derimod en maskine og erfaring, og Bolius anbefaler at bruge en isolatør. Det samme gælder, hvis der skal en dampspærre ind mod et koldt rum.